Quantcast
Channel: Knitwork strikke og hæklefestival og strikkevents

Videndelingstrikkecafe i Knitwork butikken 12. januar

0
0

I fredags, den 12. januar, var Lisbeth Andersen (@handmade_by_lisbeth) på plads i butikken for at dele sin måde at strikke fodformede strømper. Vi var 12 deltagere, så vi rykkede strikkecafeen ned i undervisningslokalet i underetagen.
Der blev fik vi først lidt forklaring og kunne studere fine strikkeprøver, som Lisbeth havde med. Dernæst indledte vi strømpestrikningen med Judy’s magic cast on; nogle kendte det godt, for andre var dette også herlig ny viden.
Derefter gik vi i gang med at strikke fodformet. Vendepinde, GSR (German Short Row), lidt kamp med pinde og garn, men efter nogle forsøg kom der en fin fodformet strømpespids ud af det. Lisbeth var rundt ved alle bordene og viste og forklarede, og vi hjælp også hinanden, når hun var optaget. Thomas var med – han har været teststrikker, tror jeg, for han var med til at forklare og vise strikketeknikken frem.

Det var et par hyggelige timer – vi kunne nemlig ikke stoppe efter den planlagte time, for da var vi netop kommet i gang med at strikke fodformet! Det var megasjovt at lære noget nyt, Lisbeth var utrættelig til at forklare og vise, og vi hyggede os gevaldigt på videndelingcafeen.

Lisbeth har skrevet opskrift på strømperne, som nu ligger til salg på Ravelry.


Næste videndelingstrikkecafe er 9. februar, hvor Berit Hinnemann @garnspejderen viser den røde tråd.

 

 


Garnbanko i februar

0
0

Onsdag aften myldrede 75 strikkende og hæklende garnglade kvinder ind ad porten på Fælledvej. Knitwork inviterede til garnbanko med garnpræmier, festival- og workshopbilletter og en plads på strikkeuniversitetet som hovedpræmie.

På Knitwork vidste vi godt at garnbanko er en populær event (ventelisten til billetterne er lang!), men vi blev alligevel (gladeligt) overraskede, da vi fik besøg af fire strikkere fra Færøerne. En af de fire vandt to gange!

Mr Work (Carsten) var som vanligt opråber, og som sædvanligt krydrede han tallene med historier fra både nær og fjern. Under selve garnbankospillet lykkedes det også at få alle udtrykkene på plads på bankopladerne 🙂

Vi havde sponsorpræmier fra Filcolana og fra Majlunds.dk, samt garnposegaver og gavekort fra Knitwork.dk. Vi nåede 6 spil i alt, og præmierne blev modtaget af glade vindere.

Festivalkokken Martin Stobbelaers Jensen, som nu er chefkok på cafeen i kulturhuset Osramhuset på Nørrebro, leverede lækker kage, som kunne købes sammen med te eller kaffe.

Strikkesangen blev sunget med bravour af forsamlingen, så det er nu blevet en tradition at synge ved Knitwork GarnBanko.

Knitworks Instagramprofil, som styres af Nina Larsson fra uld & CO, kan du se billeder og video fra bankoaftenen.

Har du lyst til at være med på næste garnbanko, som vil være en gang i maj, så tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Har du lyst til at være sponsor på et af spillene i løbet af næste garnbankoaften, så send os en mail på mail@knitwork.dk

 

Videndelingcafe i april i Knitworkbutikken

0
0

I fredags holdt vi april måneds videndelingcafe, og denne gang var det Karen Nedergaard, der viste og fortalte om nogle af sine Westknit-sjaler. Vi sad tæt i butikken og Karen havde lagt smukke sjaler i mange farver på disken. Vi havde alle strikketøj i hånden, nogle strikkede endda på egne westknitsjaler i mens Karen fortalte.

Personligt har jeg syntes at det var vanskeligt at få øje på sjalerne, når jeg så dem på de – i øvrigt – fabelagtige opsatte fotos med Stephen West og de forskellige værker. Det har mere fremstået som én farvestrålende og overvældende helhed.

Karens præsentationer af de forskellige sjaler hun havde med var inspirerende for mig, fordi jeg nu faktisk kunne få øje på både form og farver, og ikke mindst teknikker, som er brugt.

Hun viste det ene [yndlings]sjal efter det andet frem og fortalte om farvevalg og garnbrug til dem alle. (Flere af sjalerne er strikket af garn, som er købt på en knitworkfestival <3).

Et af sjalerne var en mysteryKAL, hvor der indgik et hulmønster midt i sjalet. Dette blev afsluttet med en fransk fletning, som endte i kvast i spidsen af sjalet. Intet mindre end fantabulous! @wise_owly havde sit sjal med, så vi kunne sammenligne indtryk af forskellige farvevalg.

Karen har sagt ja til at holde endnu en videndelingafe om westknit sjaler & farvevalg, og det holder vi på Knitwork18. Nærmere info om dag og tid kommer snarest, når programmet er blevet helt færdigt.

Næste videndelingcafe fredag den 11. maj har Kirsten Søeballe som vært ( @krebs63), og denne cafe handler om syet aflukning.

Videndelingcafe i butikken og Garnbanko i sommervarmen

0
0

VIDENDELINGCAFE

Fredag den 11. maj var der videndelingcafe i butikken. Kirsten Søeballe (@krebs63) viste syet aflukning. Kirsten havde lavet den smukkeste tegning i plakatstørrelse, som viste nålens vej gennem maskerne. Der var både en ret-aflukning og en vrang-aflukning, og begge blev både fine og meget elastiske! Vi var ikke så mange, men vi fik ny viden og blev dygtigere 🙂

GARNBANKO

Torsdag den 17. maj holdt vi årets andet garnbanko. 90 glade strikkende og hæklende deltagere sad tæt i lokalet, og heldigvis var det så varmt hele aftenen, at vi kunne have alle vinduer åbne.
Vi havde en lille udfordring før start: Dels var Mrs Knit og Mr Work lettere forsinket af eftermiddagstrafikken gennem byen, dels var der helt forkerte og for få borde i lokalet, da vi endelig nåede frem.
Med fantastisk hjælp fra vores seje frivillige og et par enkelte tidligt mødte deltagere nåede vi at få sat borde og stole op, så bankodeltagerne kunne komme på plads kun ½ time forsinket!
Sponsor Præmier
Garn og garnkits fra:

Knitwork
Uld & Co
Woolspire
123Knit
Fredsminde Unika Design
Katrine Wohlebe, tre bøger
By C Gundersen
Knit von Kamstrup
White Nile Cotten
Järbo
Geilsk

 

 

vi havde fem spil, fire regulære bankospil med tal og et efterhånden traditionsrigt garnbanko hvor strikke- og hækleudtryk er på pladerne. Både opråber og deltagere bliver udfordret, men det er sjovt og vi bliver bedre og bedre til det!

Vi siger tillykke til vinderne af bankopræmierne, tak til alle for hyggelig stemning, og vi glæder os til at se jer til det næste garnbanko.

Uldfest med Fiberfolk i Roskilde Pinsesøndag

0
0

Pinsesøndag var der arrangeret Uldfest i Roskilde. Initiativtageren Ida Nielsen/ @Woolapyk havde samlet en flok fiberfolk, som havde stande i to lokaler på Hestetorvet i Roskilde. Udbuddet var stort og varieret, og der var både kendte ansigter og nye bekendtskaber i standene.

Det kostede 10 kr at kommer ind – symbolsk, så for mig måtte det såmænd gerne have været mere :-) Det er et stort arbejde at arrangere den slags fester.
De mange standholdere var som sagt fordelt i to lokaler. I det ene var der i tillæg et par borde og mulighed for at købe kaffe og vand etc.

Først besøgte jeg Den Gule Sal og købte et par småting. Projektposer – dem kan man jo ikke få for mange af, når man hører til dem, der har mange projekter i gang :-) Og en fiks lille thread&cut birdie – for #manskalaldriggånedpåudstyr !

I Den Røde Sal fandt jeg  straks gode venner ved et bord og slog mig ned. Her sad vi et stykke tid og strikkede, mens vi  delte overvejelser over indkøb ved de skønne stande. En god ting ved at sidde sammen er jo, at man bliver inspireret af de andres indkøb og ideer. Her købte jeg gult garn og en skøn projekttaske hos Ida. Og blåt strømpegarn og to minibundter (ét med glimmer) til tå- og hælstrik hos Diuewke.

Da jeg have siddet et par timer kun afbrudt af diverse indkøbsture til standene, gik jeg tilbage til den Gule Sal, hvor jeg bliv fristet af mere gult garn og det skønneste alpakakit til en cape i fire farver.

Derefter tullede jeg de knap 300 meter op til Roskilde station og tog toget hjem.

Det var en fantastisk fin fest, godt organiseret og arrangeret. Det var en varieret blanding af fiberfolk, og det er så sjovt og interessant at se hvor forskelligt de farvede garner tager sig ud. Det er en kilde til stor inspiration at se fiberfolkets variationer. Jeg glæder mig til næste #Uldfest med @Fiberfolk.dk

Standene på dette års Uldfest:

Mille Fryd Knitwear
The Danish Dyelot
Cleo Garn
Knitter’s Kitchen
Thybo Handdyed
Vaskavulla
Lutteridyl
Kaos Yarn
WOOLapyk
Just Knit
ByPapara
Uld og Co
Studio Maria Søvtofte
Nor K v/Michelle Hjortebjerg Jørgensen
Kopranen
Janne Højfeldt Design
Eva Vinzent
Knit by Trine P.
BirtheStrik

Knitwork18 strikke- og hæklefest i København – den fjerde festival

0
0

Tak for i år!

Der var som sædvanlig utrolig meget arbejde op til. Under festivalen havde jeg en fornemmelse af ikke at sidde ned eller stå stille i tre dage. Men jeg var også fyldt en en glad følelse.
Den fjerde knitworkfestival er den gladeste festival indtil nu. Fra vi åbnede fredag eftermiddag kl 15 til vi lukkede søndag eftermiddag, to døgn senere, blev jeg mødt af en lind strøm af glade og venlige festivalgæster ved min plads i billetkontoret.

Mit ambitionsniveau og mine nervøse bekymringer om det ville lykkes for os igen er omtrent lige store. Vi vil gerne lave den fedeste festival indtil nu, og vi vil gerne gøre alle deltagerne, både dem der arbejder med os og dem der bruger os – glade. Jeg synes selv at det lykkedes i år.
Hver gang jeg slog et smut ind igennem kulturhuset, blev jeg mødet med glade ansigter, hyggelige bemærkninger og store smil.

Vores gruppe af frivillige gjorde igen et kæmpe stykke arbejde for at alt skal klappe og fungere, og vi kunne ikke lave så god en festival uden deres indsats. Det er en stor fornøjelse og det er med stor taknemmelighed, at vi hvert år tager imod deres arbejdsindsats!

Vi var trætte og glade mandag eftermiddag, da vi satte os Under Uret og spiste smørrebrød. Det har vi gjort hvert år (forskellige steder), så nu er det heldigvis en tradition. Det er også den dag, vi starter planlægningen af den næste festival.

5års Jubilæumsfestival

Næste år har vi 5års jubilæum som festivalarrangører. Dét skal fejres. Og det gør vi naturligvis ved at invitere til #knitwork19, som er den samme hyggelige knitwork-fest som de foregående år med nye tiltag, nye sideevents og nye ideer.

Vi har lagt et overordnet program for festivalen. Vi har som de andre år workshops både fredag og lørdag. Søndagen har vi dedikeret til videndelingcafeer.
Det er et koncept vi har startet i Knitworkbutikken, og det går i al sine enkelhed ud på at dele sin videnmed andre strikkere og hæklere.
I butikken er det en dag om måneden, hvor man som videndeler har en timestid til at vise og eller fortælle om en teknik, en opskrift, en model eller noget andet man har lyst til at give videre.
På festivalen laver vi flere videndelingcafeer, så har du lyst til at være med, så send en mail til Kristina@knitwork.dk. Skriv kort om dig selv og det du gerne vil videndele.

De øvrige planer har endnu ikke forladt tegnebordet og notesbogen, så dem vil vi fortælle mere om på et senere tidspunkt.
Men som altid: har du ideer, forslag eller andet du vil dele med os, så skriv gerne en mail til os på mail@knitwork.dk. Vi læser og svarer mails så hurtigt som vi overhovedet kan.

Mange festivalhilsner
Carsten og Kristina

 

Garnbytteaften på Salonen

0
0

I sidste uge havde vi for 7. gang (tror jeg) garnbytteaften på Salonen. Vi var denne gang en 8-10 deltagere, vi har været flere og færre alt efter årstid og vejrlig.

Konceptet er så enkelt, som det kan blive: kom med garn, som du ikke længere har lyst til at strikke af/eller blevet træt af/bare gerne vil af med. Byt til noget andet garn hos en anden deltager og gå hjem med følelsen af at have fået nyt garn!

Nogle forærer også noget garn væk, det må man meget gerne, men det er ikke forventet :-) Man kan heller ikke forvente at få garn foræret, og det er allerhyggeligst hvis man har lidt byttegarn med. Men det er bestemt ikke et krav. Og i øvrigt kan man godt ‘fortryde’ og gemme noget af sit byttegarn ned i tasken igen.

De fleste af os har strikke- eller hækletøj med til ‘mellem bytningerne’. Hver i sær lægger det medbragte garn ud på et bord eller en stol, og så går man en runde med jævne mellemrum og ser på de forskellige byttemuligheder. Man må gerne se med fingrene!

Da vi jo er hos Annemette på Salonen er der rig mulighed for både kaffe/the/sodavand etc og der er som regel også gode kager at styrke sig på. En ostemad kan man som regel også få, men kast et blik på menukortet, når du kommer.

Den næste garnbytteaften er aftalt til onsdag den 6. marts 2019 kl 19 – 21. Vel mødt og byt godt!

/kristina

Photo by Anne-Marie Pronk on Unsplash

Sammensurium – en social Knit-Along

0
0

Vi har netop afsluttet den sociale Knit-Along Sammensurium. Det var en knit-Along i fire dele, som bliver til et smukt sjal, når kanten er strikket færdig. Sjalet er designet af Sisse Chytræus /Nørkleriet, og vi startede i oktober med del 1, og sluttede i denne uge med del 4.

Da vi fik ideen til at lave knit-along på cafeer i København, besluttede vi meget hurtigt at udvide og invitere strikkecafeer med over hele landet. Vi har haft fornøjelsen af at strikke sammen med 21 tovholdere og deres strikkegrupper rundt omkring i landet. På Knitworks hjemmeside kan man se spredningen af de deltagende strikkegrupper. Det er jo som udgangspunkt altid hyggeligt at mødes på en strikkecafe, og det er særligt sjovt, når alle strikker på det samme projekt efter samme opskrift. Det var muligt at købe kits til sjalet, men der var også opfordring til at strik-fra-eget-garnlager, og det er der kommet mange spændende og smukke farvekombinationer ud af. Sisses opskrift med fire forskellige teknikker opfordrede til at vælge mange farver med opmærksomhed på kontrast og synlighed.

Opskriften blev delt ud på strikkecafeerne tirsdag aften kl 19, og der var mulighed for at stille spørgsmål til opskriften online, da vi sad med både facebookgruppe og mail åben. Efterfølgende blev opskriften lagt ud flere steder: i Sisse’s Sjaler-gruppen på facebook og på både Knitworks og Nørkleriets hjemmesider. Den er også til afhentning i Knitworkbutikken.

TønderingÅrhus
GarnoteketSvendborg
LaUnoDesignVarde
NordmarksgårdenRoskilde
Wilmas StrikkecafeSønderborg
Voldborg Hede GårdenVojens
Herbst textilSakskøbing
onsdags strikkecaféTjæreborg bibliotek
Strikke- og hæklecafe Bramming Bibliotek
SjalspigerneDianalund
Strikkecafeén Haarby bibliotek
Esbjerggarn I/SEsbjerg N
Strikkeglad altid gladRingkøbing
Butik VibseredenOdder
Damms GårdFelsted
SjalsSisserneOnline
de tabte maskerHøjbjerg
Garnhulens tirsdags strikkeklubSønderborg
SpinderokkenNæstved
IdebodenSlagelse

Det har været fantastisk at strikke sammen med ca 200 strikkere rundt omkring i landet fire tirsdage i løbet af efteråret og vinteren. Sisse, Lotte (som er administrator i Sisse’s Sjaler-gruppen) og jeg har haft stor fornøjelse med at organisere og arrangere de forskellige strikkecafeer her i København. Når sjalerne efterhånden bliver færdige i løbet af de næste par uger, opfordrer vi til at lægge billeder op på Instagram.

Knitwork trækker lod om to indgangsbilletter til #knitwork19 (27.-29. september i København) blandt delte billeder af det færdige sammensuriumsjal. For at deltage i lodtrækningen skal billedet tagges med #Sammesurium #knitworkdk og #nørkleriet .
Lodtrækningen finder sted i mandag den 4. marts.Vi glæder os til at se rigtig mange billeder af Sammensuriumsjalet.

Den sidste aften blev vi spurgt, om der ville blive organiseret en ny social Knit-Along. Sådan en opfordring, kan man jo ikke sidde overhørig, så Sisse, Lotte og jeg har aftalt et planlægningsmøde i den nærmeste fremtid. I hører nærmere, når vi har fået ideen på plads.

Tak fordi, I deltog i den første sociale Knit-Along som altså ikke bliver den sidste.


Knitwork-tur til Ærø

0
0

I lørdags var Knitwork med 8 dejlige strikkedamer på tur til Ærø.

Vi havde planlagt en dagstur, som startede ved butikken kl 06:45, hvor vi satte os ind i den lejede VW med Carsten ved rattet.

Kurs mod Ærø i solopgangen, henover Sjælland og broen (som Carsten har bygget sammen med nogle andre), til venstre mod Svendborg ad landevejen, hvor vi kørte til færgelejet i udmærket tid. Vi kom næstsidst ombord – ikke så godt for mine stress-nerver :-D

På færgen delte vi madpakker: pizzasnegle, pølsehorn, gulerødder og gulerodsmuffins, samt the og kaffe.

Velankommet på Ærø satte vi kursen mod Fies Strik ved Albertslykke.

Fies Strik er ikke en stor butik, til gengæld havde hun VIRKELIGT meget skønt garn. Og skønne knapper – blandt andet af rav. Vi (for)købte os på alskens herligheder, og heldigvis lykkedes Mobile Pay, når man gik ud under kirsebærtræet i forhaven!

Fie foreslog at vi tog turen rundt om en klint på Voderup klint, og det var en godt forslag. Der var usædvanligt smukt ud over klinten og vandet, og dejligt at være lidt ude i det dejlige vejr, selvom det blæste noget.

Vi kørte videre til Marstal, hvor vi besøgte Birgit Kønig i hendes fine hus og, hvor Birgit viste og fortalte om Ærøsokker, mens vi sad rundt om bordet og strikkede og hæklede.

Bagefter fik vi kaffe og kager, inden vi kørte tilbage til Ærøskøbing, hvor vi skulle besøge Garna-butikken.

Birgitte og Emma havde disket op med dadelkugler og chokolademuffins med smørcreme, men først var vi rundt langs hylderne og mærke det utroligt lækre og eksklusive garn, som Garna har.
Vi havde god tid i butikken, så man kunne gå frem og tilbage mellem reolerne og mærke på det ene og det andet, sammenligne farver, spørge til råds, og i det hele taget lade sig friste.

Selv kunne jeg ikke modstå et kit med en splitny opskrift af Janne Højfeldt designet specielt til Garnas garn.
Jeg valgte en rosa alpaka og en lys grå kid mohair, og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med projektet!

Vi tog den sidste færge hjem til København igen, og sejlede ud af Ærø havn i den smukkeste solnedgang med lyserøde og dybblå streger på himlen.

Trætte efter en lang og hyggelig dag kørte vi mod storbyen og satte damerne af i hold.
Det bliver ikke sidste gang vi tager til Ærø, og heller ikke sidste gang vi laver en garntur ud i landet!

Mange garnhilsner fra Mrs Knit (som købte herligt garn) og Mr Work, som var lidt træt efter en lang køretur.

PS: turen blev i øvrigt til efter forslag fra et par af deltagerne, som sagde til Carsten: Laver du ikke en til Ærø? Jo, sagde Carsten! OG det gjorde han så.

Garnbanko i DGI-byen

0
0

I lørdags havde vi Garnbanko i DGI-byen. 350 deltagere havde købt billet til vores arrangement. Der var udsolgt!

Dørene til salen skulle åbne kl 15, og allerede kl 14 begyndte folk at ankomme. Forhallen fyldtes langsomt med strikkende kvinder (og et par mænd).
I salen havde vi fire stande: Nørkleriet, Kratte.dk, Lise Lundberg Strik og Woods by Kjeld.
Vi åbnede dørene lidt før, tog i mod billetter og solgte ekstraplader, for gevinsterne ved garnbanko er heldigvis eftertragtede.

Hovedgevinsten var denne gang i sejltur til Oslo med indgangsbillet til Oslo Strikkefestival 6.-8. september 2019. De øvrige gevinster var et kursusforløb på Strikkeuniversitetet, adgangsarmbånd til Knitwork19, skønne garnpræmier fra Hobbii, Lise Lundberg Strik, Fredsminde Unika Design og Nørkleriet, som også leverede lækre strikke- og hæklebøger til gevinstbordet.

KL 16 gik vi i gang med spillene, og gevinsterne blev delt ud til de heldige vindere.

I den første pause havde vi besøg fra Strik-designuddannelsen på Københavns Professionshøjskole: Jytte Pallinsgård og Eva Grout fortalte om at gå på uddannelsen og havde lavet en udstilling af nogle af de projekter, de arbejder med. Læs mere om uddannelsen https://ucc.dk/tekstilformidleruddannelsen/strikdesign-handvaerk-og-formidling

I pauserne blev de fire stande også godt besøgt – det er godt at strække benene, og herligt at kunne kigge på garn og andre lækre sager imens.
Efter den lidt længere pause havde vi Kim Jezus til at akkompagnere os til Strikkesangen – det er [nu] en tradition, at vi synger sangen ved Garnbanko-arrangementer.
Du kan høre og se den på Youtube her

Vores eget Garnbanko er det altid det første spil efter pause. Det er en udfordring for både opråberen og deltagerne, og med så mange deltagere skulle der råberes højt af række-kontrolløren, når der blev råbt banko.
Det sidste spil blev sat i gang klokken lidt i 19, og da vinderen – Laura – var fundet, sagde vi tusind tak for en fantastisk aften i DGI-byen.
Næste omgang Garnbanko er på Bornholm den 10. april på Rønne Bibliotek, den 23. maj i Kulturhus Indre by, og i DGIbyen i Aarhus i forbindelse med Garnstafet 2019.

VI glæder os!